Fra idé til virkelighed | Historien bag NDcitater og Camillas vision

Idéen til NDcitater blev født ud af Camillas egne erfaringer som autist og ADHD’er - og af frustrationen over aldrig helt at kunne spejle sig i de gængse budskaber, der masseproduceres overalt. For hvor var de autentiske citater, der talte direkte til dem, som mærker verden anderledes? Dem, der føler for meget, tænker for dybt og har antennerne ude hele tiden?

Camilla vidste, at der fandtes et fællesskab af neurodivergente, som længtes efter samme genkendelse, varme og humor - uden filter. Derfor besluttede hun at skabe et trygt univers med citater på div. merchandise til hverdagen. Citater, der kommer indefra. Ægte sætninger sagt af ægte mennesker. Små påmindelser om, at vi ikke er alene.

I 2025 gik NDcitater i luften med ét enkelt mål: at sprede synlighed og mening gennem merchandise. Ikke bare for sjov, men for at styrke identitet og tilhørsforhold - og måske give nogen følelsen af, at de for første gang var repræsenteret på en måde, de ikke havde oplevet før.

NDcitater er ikke bare Camillas webshop – det er hendes hjertebarn, skabt til alle, der føler sig lidt udenfor normen.

Hos NDcitater handler det ikke om at passe ind. Det handler om at stå ved, hvem du er, og indtage din plads i en verden, der ofte larmer for meget.

Vores koncept

NDcitater skaber citat-merchandise med mening

- designet af neurodivergente
til neurodivergente. Vi laver ikke bare produkter med generiske budskaber, som "I'm autistic, what's your super power" - nej; vi skaber genkendelse, smil og samhørighed ægte gennem citater, sagt af ægte personer, der spejler dine oplevelser og følelser.

Vi ved, at hverdagen som neurodivergent kan være overvældende, anderledes og vidunderlig - alt sammen på én gang. Derfor har vi bygget en webshop, hvor du trygt kan finde produkter, der taler dit sprog, med budskaber, der føles som en krammer, et hyggeligt pusterum eller måske et godt grin.

Samarbejde

Hos NDcitater går vi op i både kvalitet og omtanke.

Derfor samarbejder vi med en europæisk print-on-demand platform, som har lokale trykkerier i mere end 30 lande - herunder Danmark.

Hver enkelt ordre bliver sendt fra det trykkeri, der er bedst egnet til netop dét produkt. Det kan betyde, at dine varer bliver sendt fra forskellige steder, men du betaler selvfølgelig kun én gang fragt.

Denne løsning giver hurtigere levering, lavere CO₂-aftryk og højere kvalitet.

Se alle produkter her

Et fællesskab med plads

NDcitater er mere end en webshop

- det er et fællesskab. Vi skaber et rum, hvor du kan føle dig set, hørt og spejlet. På vores blog deler vi ægte stemmer, tanker og historier fordi vi tror på, at det skaber nærhed når vi "smider masken". Ligeledes vil der kommer tips, tricks og gode råd til hverdagen, som forhåbentligt kan inspirere og gøre gavn.

Citaterne i vores produkter kommer ofte fra netop disse fortællinger - og du er altid velkommen til at bidrage selv. Send og gerne en mail på info@ndcitater.dk og fortæl om din historie, eller giv ønsker til citater. Hvem ved, måske er det dine ord, der (helt anonymt selvfølgelig) kommer med i næste produktion.

Vi tror på styrken i sårbarhed og selvironi - og på, at humor, ærlighed og kærlighed til diversiteten kan være med til gøre hverdagen lidt bedre. Ét citat ad gangen.

Gå til bloggen

Har du spørgsmål eller er du blot blevet mere nysgerrig?

Udfyld formularen, og vi vender tilbage inden for 1-2 hverdage. Vi svarer normalt inden for 1-2 hverdage. Hvis du ikke hører fra os, så kig lige i spam - vores mails kan finde på at gemme sig der. Markér os gerne som sikker afsender, så du fremover modtager vores mails uden problemer.

Kontaktformular