Handelsbetingelser

Virksomhedsinformationer


NDcitater
CVR: 44210614
Engesvangvej 37 C
8600 Silkeborg
info@ndcitater.dk

Vi anbefaler, at du gemmer vores kontaktinformation til fremtidigt brug. Hvis du har spørgsmål om dine ordrer, returneringer m.m.  er du altid velkommen til at kontakte os. Vi svarer normalt tilbage på mail, indenfor 1-2 hverdage.

Om NDcitater

NDcitater er en lille dansk (dropshipping) virksomhed med et stort hjerte og en enkel mission: at hjælpe dig med at smide masken og spejle den du er. Her er ingen krav om at passe ind. Ingen pæne facader. Kun citater og produkter, der taler direkte til dig, med den krøllede hjerne (f.eks. ADHD, autisme). Virksomheden er drevet af en neurodivergent ildsjæl, som kender følelsen af at gemme sig bag “det rigtige smil” eller “den rigtige opførsel”. Derfor handler NDcitater om mod. Om ærlighed. Og om at skabe små lommer af genkendelse i hverdagen - med krus, tote bags og andre accessories, printet med ægte citater, sagt at neurodivergente personer (heraf virksomhedens navn).

Alle produkter trykkes on-demand via vores europæiske samarbejdspartner, så vi undgår overproduktion og reducerer spild. Din ordre bliver først lavet, når du bestiller - det betyder, at hver eneste kop, mulepose m.m. bliver skabt specielt til dig. Det kan give en lidt længere leveringstid, men til gengæld er du med til at støtte en mere bæredygtig produktion, hvor vi kun fremstiller det, der faktisk er brug for. Og vigtigst af alt: du får ikke bare et generisk slogan. Du får ord og budskaber, der udspringer af virkelige følelser, ægte mennesker og unikke stemmer - og som du ikke finder andre steder.

Betaling

Når du køber hos NDcitater, trækkes betalingen, når din ordre er gennemført og videresendt til produktion. Vores samarbejdspartner trykker og sender din ordre direkte fra nærmeste trykkeri.

Du betaler direkte til os - og det er os, du skal kontakte, hvis der er problemer med ordren, levering eller betaling. På den måde holder vi det simpelt og trygt for dig som kunde.

Alle betalinger foregår via sikre og krypterede forbindelser, uanset hvilken betalingsmetode du vælger.

Ansvarsfraskrivelse og garanti

Hos NDcitater gør vi vores allerbedste for, at du får et produkt, du bliver glad for. Men fordi alt bliver produceret on-demand, tager vi forbehold for små variationer i farver, placering og udtryk. Det er en naturlig del af den type produktion. Billeder og videoer er derfor vejledende.

Ved specialfremstillede varer (print efter dit ønske) kan vi desværre ikke tilbyde almindelig returret, da produkterne bliver lavet specifikt efter din bestilling. Men hvis du modtager noget, der er defekt, beskadiget eller forkert, skal du altid skrive til os - så finder vi en løsning sammen. 

NDcitater kan ikke stilles til ansvar for forsinkelser, der skyldes tredjepartsleverandører, fragtfirmaer eller uforudsete hændelser uden for vores kontrol (f.eks. postforsinkelser eller tekniske problemer hos vores samarnbejdspartner).

Vi giver ingen garanti for, at et produkt vil opfylde personlige forventninger til f.eks. farve, størrelse eller pasform, men vi bestræber os altid på at give dig så tydelige beskrivelser og billeder som muligt, så du kan træffe et informeret valg.

Levering

Vi samarbejder med en europæisk print-on-demand platform, som har lokale trykkerier i mere end 30 lande - herunder Danmark. Hver enkelt ordre bliver sendt fra det trykkeri, der er bedst egnet til netop dét produkt - både geografisk og specialemæssigt. Det kan betyde, at dine varer bliver sendt fra forskellige steder, hvis du bestiller flere produktkategorier, men du betaler selvfølgelig kun én gang fragt. Denne løsning giver hurtigere levering, lavere CO₂-aftryk og højere kvalitet.

Vi udvælger vores partnere med omhu, så du trygt kan regne med, at hvert eneste produkt er lavet med omtanke. 

Du kan som udgangspunkt forvente levering inden for 5-10 hverdage fra bestilling, med en lokal fragtpartner som f.eks. Bring, DAO, GLS eller PostNord.

Når din ordre er afsendt, modtager du automatisk et track & trace-link på mail, så du kan følge din pakke hele vejen hjem til dig.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at din ordre ankommer hurtigt og sikkert, men da tryk og fragt håndteres af eksterne samarbejdspartnere, kan der opstå forsinkelser, som ligger uden for vores kontrol.

Custom made produkter

NDcitater tilbyder muligheden for at få tilpasset udvalgte produkter med dit eget citat. Custom-produkter kan bestilles på muleposer, iPhone-covers (modeller 11–17, inkl. varianter), drikkeflasker samt krus.

Når du bestiller et custom-produkt, vurderes citatet ift. længde, antal tegn og designskabelonen. NDcitater forbeholder sig retten til at afvise eller tilpasse citater, hvis de ikke kan indgå i layoutet, eller hvis de ikke harmonerer med brandets stil. I sådanne tilfælde vil du altid blive kontaktet. Logo og den overordnede designstruktur kan ikke ændres eller slettes. Det er alene overskrift og citat, der kan tilpasses. Som standard anvendes overskriften ”Neurodivergent”, men ved custom-produkter kan du vælge at få dit fornavn som overskrift. Navne kan dog blive afvist eller erstattet af standardoverskriften, hvis de ikke kan indgå i skabelonen.

Custom-produkter har et pristillæg på 100 kr. i forhold til standardpriserne, da designet udarbejdes særligt til dig. Når vi har modtaget dit ønske, vil du inden for 1–2 hverdage få et udkast tilsendt på mail. Eventuelle tilpasninger sker i dialog via mailkorrespondance, og først når du har givet endelig skriftlig godkendelse af layoutet, sendes designet videre til produktion.

Betalingen sker via et betalingslink, som fremsendes pr. mail, når citatet og layoutet er godkendt. Når betalingen er modtaget, igangsættes produktionen. Leveringstiden på 5–10 hverdage regnes fra det tidspunkt, hvor produktionen er sat i gang, og afhænger af både produkt og fragt.

Der er ingen fortrydelsesret på custom-made/personligt prægede produkter, jf. forbrugeraftalelovens regler om varer fremstillet efter forbrugerens specifikationer.

Fortrydelsesret og returnering

Fortrydelsesret

Du har ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage, regnet fra den dag, du modtager varen. Hvis din bestilling er delt op i flere leverancer, starter fristen først, når du har modtaget alle varer. Det er muligt, kun at returnere dele af en ordre.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig besked.

Ingen fortrydelsesret ved personligt prægede produkter

Produkter med tydeligt personligt præg, f.ek.s design du selv har valgt tekst til, kan ikke returneres.

Hvis varen er beskadiget

Vi dækker naturligvis alle omkostninger, hvis du modtager en vare, der er beskadiget. Kontakt os hurtigst muligt med billeddokumentation.

Returnering

Bemærk:

  • Vi anbefaler, at du bruger vores returcenter, da det gør behandlingen hurtigere og nemmere - både for dig og os. Men du har naturligvis ret til også at bruge formularen i bunden af dette dokument, som skal sendes på mail til info@ndcitater.dk, hvorved vi instruerer dig i det videre forløb.
  • Vi modtager ikke returvarer uden, at du har kontaktet os først - enten via returcentret, hvor alt sker automatisk, eller pr. mail.
  • Returfragten dækkes ikke af NDcitater (reklamationsret er undtaget - læs venligst afsnit herom).
  • Du skal sende varen med Track and Trace.
  • Vi modtager ikke varer uden omdeling eller pr. efterkrav.
  • Det er ikke muligt at returnere ved fysisk fremmøde.
  • Varen skal returneres i original stand og emballage - manglende emballage kan betyde værdiforringelse (læs venligst afsnittet "varens stand ved returnering").
  • Ved returnering, skal du lægge ordrebekræftelse og/eller kvittering i pakken sammen varen. 

Varens stand ved returnering

Hvis varen har mistet værdi, fordi du har brugt den mere end nødvendigt for at vurdere dens art og egenskaber, kan du kun få en del af beløbet tilbage. Denne praksis er i overensstemmelse med forbrugeraftaleloven § 25, stk. 3. Varen skal  returneres i original emballage, da manglende emballage kan betyde værdiforringelse, hvorfor du ikke kan få refunderet din fulde købspris.

Returneringsadresse

Du skal returnere varen til nedenstående adresse:

NDcitater
Engesvangvej 37 C
8600 Silkeborg

Tilbagebetaling

Når vi har modtaget og godkendt din returnering, tilbagebetaler vi beløbet inden for 7 dage - via samme betalingsmetode, som du brugte ved købet. Vær opmærksom på, at det kan tage et par dage ekstra, før pengene er synlige på din konto afhængigt af din bank.

Bemærk:

  • Returfragten dækkes ikke af NDcitater medmindre der er tale om reklamation - læs venligst afsnittet herom.
  • Vi refunderer kun din købspris - ikke fragten du betalte da du købte varen.
  • Særlige betingelser gælder for kampagner og mængderabat - læs venligst afsnittet herom.

Rabatter og kampagner

Rabatkoder

Vi tilbyder jævnligt rabatkoder til vores kunder. For alle rabatkoder gælder det, at de kan kun bruges én gang pr. kunde. En evt. rabatkode på nyhedsbrev, gælder kun for kunder, der tilmelder sig vores nyhedsbrev via den specifikke pop-op-formular på webshoppen, hvor rabatten tydeligt vil være angivet. Rabatkoden kan anvendes på hele webshoppen, med undtagelse af i forvejen nedsatte varer. Tilmelding af nyhedsbrevet, via andre steder på webshoppen, dvs. uden for denne specifikke pop-op-formular, medfører ikke rabat. 

Ikke-kombinerbare rabatter

Rabatkoder kan ikke kombineres med andre rabatter, kampagner eller automatiske prisnedsættelser. Hvis der er en aktiv rabat på et produkt, vil en nyhedsbrevsrabatkode, eller andre rabatkoder ikke kunne anvendes på dette produkt.

Begrænset anvendelse

Rabatkoden fra nyhedsbrevet gælder ikke ved custom made produkter. Derudover kan rabatter være begrænset til bestemte produkter, kollektioner, kampagner eller tidspunkter. Detaljer vil fremgå tydeligt i forbindelse med de enkelte kampagner. 

Hvis du glemmer at indtaste rabatkoden

Rabatkoder skal indtastes ved checkout før betaling. Når en ordre er gennemført (du har modtaget ordrebekræftelse), kan rabatten ikke efterregistreres, modregnes eller udbetales som delvis refusion. Kampagnepriser og rabatkoder kan ikke gøres gældende bagudrettet på allerede lagte ordrer.


Særlige betingelser for kampagner og mængderabat

Ved køb, hvor prisen er nedsat som følge af en kampagne eller mængderabat – fx “køb 3 betal for 2”, “spar 30% ved køb af 3 stk.” eller lignende – justeres rabatten, hvis en del af ordren returneres.

Hvis returneringen betyder, at kravene for rabatten ikke længere er opfyldt, vil rabatten blive fjernet, og prisen på de varer, du beholder, vil blive beregnet ud fra den almindelige salgspris på købstidspunktet. Det beløb, der tilbagebetales, vil derfor svare til forskellen mellem den samlede pris, du har betalt, og prisen på de varer, du beholder.

Eksempel:
Hvis du køber 3 produkter til en samlet kampagnepris og returnerer 2 af dem, vil det tilbageværende produkt blive opkrævet til normalprisen.

Misbrug af rabatter

Vi forbeholder os retten til at annullere ordrer, hvor rabatter er blevet misbrugt, eller hvor der er mistanke om svig. 

Reklamationsret

I henhold til købeloven har du som forbruger 24 måneders reklamationsret. Dette betyder, at du kan klage over fejl og mangler ved produktet, som var til stede ved levering. Fejlen skal meldes inden for rimelig tid - og helst senest 2 måneder efter, du har opdaget problemet. Det bliver betragtet som rettidigt ifølge lovgivningen. Er din reklamation er berettiget, kan du få varen ombyttet eller få pengene tilbage afhængig af situationen.  

Hvis du oplever, at noget er galt med dit produkt, så kontakt os hurtigst muligt på info@ndcitater.dk og oplys dit ordrenummer samt en beskrivelse og billede af problemet. Vi vurderer derefter, om du har ret til en ny vare, prisafslag eller tilbagebetaling.

Ved berettigede reklamationer dækker vi naturligvis alle udgifter forbundet med returnering og fremsendelse af en ny vare.

    Persondatapolitik

    Dataansvarlig

    NDcitater er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager fra dig.

    Formål med behandlingen

    Vi behandler dine personoplysninger for at kunne:

    • Levere de varer, du bestiller hos os
    • Håndtere returneringer og reklamationer
    • Yde kundeservice og besvare henvendelser
    • Overholde regnskabsmæssige og juridiske forpligtelser
    • Forbedre vores hjemmeside og brugeroplevelse
    • Måle og optimere vores markedsføringsindsats

    Hvilke oplysninger behandler vi?

    Når du handler hos os eller bruger vores hjemmeside, behandler vi følgende oplysninger:

    • Navn
    • Adresse
    • Telefonnummer
    • E-mailadresse
    • Ordrehistorik
    • Betalingsmetode (vi kan ikke se dine kortoplysninger – de håndteres sikkert via vores betalingsudbyder)
    • Oplysninger om din brug af hjemmesiden, herunder IP-adresse, enhedsoplysninger og besøgsadfærd (indsamlet via cookies og lignende teknologier, når du giver samtykke hertil)

    Oplysningerne kommer direkte fra dig, når du indtaster dem i forbindelse med køb, eller indsamles automatisk, når du bruger vores hjemmeside, hvis du har givet samtykke til det.

    Retsgrundlag for behandling

    Behandlingen sker i henhold til:

    • Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra b: Behandlingen er nødvendig for at opfylde den købsaftale, vi indgår med dig.
    • Vi følger også den danske databeskyttelseslov, og vi behandler dine data sikkert og ansvarligt.

    Videregivelse af personoplysninger

    Vi videregiver kun dine oplysninger til tredjeparter, når det er nødvendigt for at kunne levere vores produkter til dig, overholde lovgivning eller forbedre vores hjemmeside og markedsføringsindsats.
    Dette kan omfatte:

    • Produktion og levering – tredjepartsleverandører, der producerer og sender din ordre.
    • Regnskab og revision – tredjepartsleverandører, der håndterer vores regnskab og bogføring.
    • Myndigheder – kun hvis vi er juridisk forpligtet til det.
    • Analyse- og markedsføringspartnere – eksterne partnere, der hjælper os med at forbedre vores hjemmeside, brugeroplevelse og markedsføringsindsats. Dette kan indebære oplysninger om din brug af webshoppen, herunder IP-adresse, enhedsoplysninger og besøgsadfærd, som kan kombineres med andre data, de har indsamlet.

    Vi videregiver aldrig dine oplysninger til tredjepart med henblik på direkte markedsføring.

    Opbevaring af oplysninger

    Vi opbevarer dine personoplysninger i op til 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvor din ordre er gennemført. Det er et krav i bogføringsloven. Oplysningerne slettes automatisk derefter.

    Hvis der ikke kan fastsættes en konkret periode, opbevares oplysningerne kun, så længe det er nødvendigt i forhold til formålet.

    Dine rettigheder

    Du har følgende rettigheder ifølge databeskyttelsesforordningen:

    • Ret til indsigt - du kan få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig.
    • Ret til berigtigelse - du kan få rettet forkerte oplysninger.
    • Ret til sletning - i særlige tilfælde kan du få slettet dine oplysninger før fristen.
    • Ret til begrænsning - du kan anmode om, at vi midlertidigt stopper behandlingen.
    • Ret til indsigelse - du kan i visse tilfælde modsætte dig vores behandling.
    • Ret til dataportabilitet - du kan anmode om at få dine data udleveret eller overført.

    Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning på www.datatilsynet.dk

    Klage

    Hvis du er utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, har du ret til at klage til:

    Datatilsynet
    Carl Jacobsens Vej 35
    2500 Valby
    Telefon: 33 19 32 00
    E-mail: dt@datatilsynet.dk
    Web: www.datatilsynet.dk

    Klageadgang ifm. køb

    Hvis du ønsker at klage over dit køb, bedes du først kontakte os via mail så vi kan finde en løsning. Hvis det ikke lykkes os at løse din klage, kan du indgive en formel klage til:

    Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus

    For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr.

    Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

    Force Majeure

    NDcitater kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser, manglende levering eller andre hændelser, der skyldes omstændigheder uden for vores kontrol. Det kan f.eks. være naturkatastrofer, krig, pandemier, brand, strejker, svigt hos underleverandører, nedbrud i energiforsyning, tekniske problemer eller andre uforudsigelige hændelser.

    I sådanne tilfælde gør vi selvfølgelig alt, hvad vi kan, for at løse situationen og holde dig opdateret undervejs.

    Forbehold for ændringer

    NDcitater forbeholder sig retten til at ændre og opdatere de regler og vilkår, der gælder for denne hjemmeside. Vi opfordrer dig til løbende at holde dig opdateret om eventuelle ændringer. NDcitater tager desuden forbehold for eventuelle trykfejl på hjemmesiden og sociale medier.

    Standardfortrydelsesformular

    Bemærk:

    • Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende (læs venligst afsnittet herom).
    • Formularen sendes pr. mail som indledende kontakt, hvorved vi instruerer dig i det nærmere forløb.
    • Vi anbefaler altid, at du i stedet benytter vores returcenter, hvormed du ikke behøver at kontakte os pr. mail først.

    Standardfortrydelsesformular

    NDcitater
    Engesvangvej 37 C
    8600 Silkeborg
    info@ndcitater.dk

    Jeg meddeler hermed, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med mit køb om følgende varer/tjenesteydelser: 

    _______________________________________________________


    Bestilt den: _____________Modtaget den: _________

    Forbrugerens navn:_____________________________________

    Forbrugerens adresse:___________________________________

    Forbrugerens underskrift:_________________________________
    (kun hvis formularen indsendes på papir)

    Dato:________________________________

     

    Dokumentoplysning

    Dette er version 1 af NDcitater’s handelsbetingelser, gældende fra 28. juli 2025.