FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Om NDcitater & produkterne

Betaling

Levering

Returnering & reklamation

Rabatter

Custom made

Hvem står bag NDcitater?

NDcitater er skabt af Camilla - en autistisk ADHD’er med et stort behov for ægte budskaber. Alt her er lavet med kærlighed, sårbarhed og et strejf af selvironi.

Er citaterne jeres egne?

Ja - og andres! Hver eneste sætning er skrevet af Camilla - inspireret af egne oplevelser og samtaler med andre neurodivergente. Det er menneskelige erfaringer, formidlet med ægte stemme.

Er det kun for folk med diagnoser?

NDcitater er for alle, der kan spejle sig i det at være neurodivergent. Uanset om du har en officiel diagnose, en selvforståelse eller bare føler dig lidt “off script” - du er hjertelig velkommen. Der findes også en specifik kategori, for dig, der ikke er ND'er, men pårørende (om det er ven, kæreste, familie etc.) Se den her.

Hvilke produkter sælger I?

Vi sælger merchandise med mening - f.eks. krus, drikkeflakser, muleposer og iPhone covers, der taler til dig (og ikke ned til dig). Vi er en helt ny webshop, og sortimentet skifter og vokser med tiden - så kig endelig ind igen! Se alle vores produkter her.

Bliver produktet præcis som på billedet/videoen?

Produktbilleder- og videoer er vejledende. Da produkterne trykkes enkeltvis, specielt til dig, hos vores samarbejdspartner, kan der forekomme mindre variationer i nuancer og motivets placering. Dette betragtes ikke som en fejl.

Hvor bliver jeres produkter trykt?

Alle vores produkter bliver trykt hos en af vores pålidelige samarbejdspartnere i Europa - også i Danmark. Det betyder, at din ordre bliver produceret dér, hvor kvaliteten er højest, og sendt fra det trykkeri, der ligger tættest på dig.

Grundet formatet, on-demand, bliver intet hos NDcitater overproduceret. Det er godt for både miljøet og for os, der har brug for ro i logistikken.

Kan jeg få mit eget citat på et bestemt produkt?

Det er muligt, ja. Læs mere om custom made-produkter her.

Må jeg dele jeres citater/produkter på sociale medier?

Ja, meget gerne - det betyder meget og hjælper med at sprede budskabet. Husk blot at tagge os - vi vil elske at se jeres billeder og deler også gerne videre.

Hvilke betalingsmetoder kan jeg bruge?

Hos NDcitater kan du trygt betale med de mest almindelige betalingsmetoder:

  • Dankort/VISA-Dankort
  • VISA og Mastercard
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Shop Pay

Er mine betalingsoplysninger sikre?

Ja! Alle betalinger hos NDcitater foregår via Shopify Payments, som lever op til de højeste sikkerhedsstandarder (PCI DSS-certificering). Dine kortoplysninger bliver krypteret og gemmes aldrig hos os - så du kan handle trygt og sikkert.

Hvor lang er leveringstiden?

Typisk 5-10 hverdage afhængigt af produktionen, og hvor produktet trykkes. Du får en mail med tracking, så du ved, hvornår din pakke er på vej hjem til dig.

Hvor bliver pakken sendt fra?

Dine varer sendes fra det trykkeri, der sikrer den bedste ekspertise i netop det produkt, du har bestilt. Det kan være både i Danmark og i nærtliggende EU-land. Hvis du bestiller forskellige typer produkter, kan de derfor blive sendt separat. Fragt betaler du dog kun én gang - uanset hvor mange pakker din ordre deles op i.

Hvilket fragtfirma sender min ordre?

Vores trykkeri samarbejder med flere fragtpartnere, og systemet vælger automatisk den hurtigste og mest miljøvenlige fragtløsning til dig. Derfor kan vi desværre ikke på forhånd oplyse, hvilket fragtfirma der håndterer netop din forsendelse.

Bliver min pakke sendt hjem til mig eller til et udleveringssted?

Det afhænger af fragtfirmaets valg af leveringstype. Da levering håndteres af trykkeriet. vurderer deres system automatisk, hvilken løsning der passer bedst i forhold til leveringstid.

Kan jeg spore min pakke?

Ja, når din ordre er sendt, modtager du en mail med trackingnummer, så du kan følge pakken hele vejen.

Tilbyder I levering/afhentning uden for Danmark?

Nej, dette er ikke en mulighed på nuværende tidspunkt.

Kan jeg afhente min pakke hos jer?

Nej. Alle pakker sendes direkte fra trykkeriet.

Kan jeg returnere en vare?

Ja, selvfølgelig! Du har 14 dages returret. Vi anbefaler dig at bruge vores returcenter.

NB: specialdesignede produkter, bestilt efter personligt ønske, kan ikke returneres. Læs venligst hele vores returpolitik, inden du påbegynder en returnering, for den fulde guide og alle oplysninger.

Mit produkt var beskadiget ved ankomst -hvad gør jeg?

Kontakt os med billeder af varen, så hjælper vi dig hurtigt videre. Læs venligst afsnittet herom i vores returpolitik.

Hvornår får jeg pengene tilbage?

Når vi har modtaget og godkendt din retur, refunderer vi beløbet inden for 7 hverdage. Særlige regler gælder for kampagner og rabatter. Læs venligst afsnittet herom i vores returpolitik.

Hvordan bruger jeg min rabatkode?

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet får du en rabatkode sendt direkte til din indbakke. Skriv den i feltet ved checkout - så sørger vi for resten.

Gælder rabatkoden fra nyhedsbrevet også custom made?

Nej, rabatkoden gælder desværre ikke på custom made produkter. Det skyldes, at hvert design bliver lavet specielt til dig - ofte i tæt dialog via mail, før det går i produktion. Derfor kan vi ikke tilbyde rabat på denne type bestillinger, men mindre vi kører en særligt kampagne for custom made produkter.

Jeg glemte at indtaste min rabatkode - kan jeg stadig tilføje den?

Nej, rabatkoder kan kun bruges ved bestilling, ikke efter købet er gennemført. Læs venligst gældende regler for rabatter og kampagner i vores handelsbetingelser her.

Hvilke produkter kan jeg få mit citat på - og hvor langt må det være?

Vi laver custom made på følgende produkter:

  • Muleposer – både sort og beige
  • Krus
  • iPhone covers (model 11–17, inkl. varianter)
  • Drikkeflasker

Der vil være en grænse for antal tegn og længde på ord, så citatet kan passe ind i designskabelonen. Det afhænger dog af sammensætningen. Vi anbefaler, at du kigger på vores eksisterende produkter, så du får en idé om, hvordan citaterne typisk ser ud.

Du er altid velkommen til at sende dit ønskede citat - så vurderer vi, hvad der kan lade sig gøre.

Kan jeg selv vælge overskrift, design og logo?

Som standard står “Neurodivergent” øverst på produkterne. Ved custom-produkter kan du i stedet vælge at få dit fornavn.


Logo og designstruktur kan ikke ændres eller slettes, men vi kan tilpasse selve citatet og overskriften, så det passer til dig.

Kan mit ønske blive ændret - og kan NDcitater sige nej?

Nogle gange er det nødvendigt at justere citatet en smule, så det fungerer i layoutet.
Du får altid besked og skal godkende designet, før produktionen sættes i gang. Vi forbeholder os dog retten til at afvise dit ønske, hvis det ikke kan tilpasses skabelonen.

Hvad koster det - og hvordan foregår betalingen?

Custom-produkter har et tillæg på +100 kr. i forhold til standardpriserne, da designet laves helt unikt til dig.

Når dit citat er godkendt, sender vi dig et betalingslink via mail - og når betalingen er registreret, sendes dit design i produktion, senest den efterfølgende hverdag.

Gælder rabatkoden fra nyhedsbrevet også på custom made?

Nej, rabatkoden gælder desværre ikke på custom made produkter. Det skyldes, at hvert design bliver lavet helt fra bunden, tæt dialog via mail, før det går i produktion.

Derfor kan vi ikke tilbyde rabat på denne type bestillinger, medmindre der kører en særlig kampagne.

Hvor lang tid tager det - og er der fortrydelsesret?

Du får svar på din henvendelse inden for 1–2 hverdage. Efter dialog, godkendelse og betaling går produktionen i gang.

Leveringstiden er typisk 5–10 hverdage, inkl. produktion og fragt.

Der er ingen fortrydelsesret på custom made- og personligt prægede produkter, men reklamationsretten gælder naturligvis stadig.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os! Vi svarer normalt inden for 1-2 hverdage. Hvis du ikke hører fra os, så kig lige i spam - vores mails kan finde på at gemme sig der. Markér os gerne som sikker afsender, så du fremover modtager vores mails uden problemer.

Læs også gerne vores handelsbetingelser, hvor vi gennemgår vilkår og betingelser i dybden

Kontaktformular